Racerskoler

For at køre baneløb skal man have en licens. Denne licens kan kun erhverves på en “racerskole”. For at komme på racerskole skal du være medlem af en motorklub under Dansk Automobil Sports Union ( DASU ). Men før du vælger klub, skal du registrere dig på DASU´s hjemmeside. Når du registrerer dig, skal du huske at notere det medlemsnummer ned, som du får tildelt automatisk når du går ind på siden. Tilmeld

Når du er registreret, skal du efterfølgende gå ind og vælge klub. Det gør du via følgende link :
Vælg klub

HVORNÅR KAN MAN TAGE BANELICENS ?

Det kan man når man er fyldt 15 år. Derefter kan man som juniorkører deltage i forskellige klasser som f.eks. Formel Ford. Men aldersgrænserne til de forskellige klasser, kan man læse mere om på www.dasu.dk

Priser :

Normalprisen for kurser på Padborg Park er Kr. 4300,00 incl moms og forsikringsafgift til DASU. Dertil kommer medlemsskab af en motorklub. Her ligger priserne fra ca. kr. 600,00 alt efter hvilken motorklub der er tale om.

Der er mange klubber at vælge imellem. Men en god ide vil være at vælge en klub som i forvejen har mange banekørere, idet de klubber som regel er bedre rustet til at hjælpe dig, og svare på spørgsmål vedr. netop banesport.

HVAD ER INCLUDERET I KURSUSGEBYRET ?

1. Teorikursus a´ 5 timer + 1 times repetition
Let traktement + kaffe & vand på kursusaftnen
Kursusmaterialer – teorihæfte – evaluerende prøver m.v.

2. Praktikkursus med praktisk kørsel på bane i minimum 3 timer pr. bil/kører.
Jyllands Ringen kort bane
Morgenmad – vand – kaffe
Middagsmad – vand – kaffe
Teori & praktisk prøve incl prøvematerialer

HVAD ER IKKE INCLUDERET ?

Gebyr til medlemsskab af motorklub

Gebyr til selve licensen

HVAD SKAL DU SELV MEDBRINGE PÅ KURSET ?

Bil i køreklar stand med rigtig gode bremser & dæk
Brændstof til hele dagen. HUSK en bil bruger rigtig meget brændstof når den kører stærkt

Komplet kørerudrustning, bestående af : Køredragt – undertøj – sko – handsker og hjelm
Medlemsbevis med ID nummer fra din motorklub
En stor portion humor, samt et godt humør

BanePadborgPark  jyllandsringen

Padborg Park

Jyllands Ringen

Racerskoler.dk´s praktiske kurser finder sted på Padborg Park & Jyllands Ringen. ( Korte bane ) Datoerne for den praktiske del af kurset finder du i vores kalender.

RacerkoerereStart med at tilmelde dig det kursus der passer dig bedst. Husk nu, at din tilmelding ikke er gyldig, før du har betalt tilmeldingsgebyret. Der bliver ikke udsendt girokort eller opkrævning………

Du får en elektronisk bekræftelse på, at din  tilmelding er registeret, når du sender anmeldelsen og betaler med dit Dankort via vores tilmeldingsformular. Derefter får du information om selve kurset på e-mail, senest 10 dage før kurset.
Du kan som udgangspunkt altid gå ud fra kurserne bliver gennemført. Ellers vil du få besked senest 4 uger før kursus datoen.

Information

Senest 10 dage inden kursusdagen får du en information om, hvad du skal huske inden kurset, ligesom du også vil modtage et kursushæfte, som vi vil bede dig om at læse, inden du kommer på kurset.
Det er meget vigtig at du senest 3 dage før kurset er blevet meldt ind i en klub og fået et DASU ID nummer. Efter kurset, kan du gå ind på DASU´s hjemmeside under Licensbestilling og betale din licens on line. Husk dit brugernavn er dit medlemsnummer.

PROGRAM :

Teori

SkriftligPrøveKurset indledes med en teori del, der  foregår aftenen før selve kurset fra 1700 – ca. 2200. Du kan se steder og tidspunkter under de enkelte kurser. Der vil i løbet af aftenen blive serveret en let anretning.

På teorikurset gennemgås bl.a. det pensum, du skal kunne for at få en banelicens. Derudover får du også en almen information omkring de vigtigste ting, der er værd at vide i forbindelse med det at køre baneløb. For at få din licens og gå til teoriprøve, kræver Søgård Kurser at du gennemgår teoriundervisningen. Der accepteres ikke ” selvlærte ” kursister på vore kurser, idet man SKAL være bekendt med de risici der er ved at køre motorløb.
Teoriprøven afvikles af praktiske hensyn først dagen efter teorikurset, idet det giver deltagerne mulighed for at deltage i den evaluerende undervisning der gennemføres sideløbende med praktikken.

Praktik

Selve den praktiske del foregår på en rigtig motorbane. Du får dermed det største udbytte ved at deltage hos Racerskoler.dk, idet vore kurser altid foregår på en rigtig motorbane, hvor du skal deltage i rigtigt motorløb på et senere tidspunkt.

KursusisterTil praktikdelen deltager du i din egen bil. Enten din racerbil, som er støjdæmpet efter gældende regler, eller din gadebil. Søgård Kurser kan være behjælpelig med at finde en lejebil hvis du ikke selv kan finde en. Lejeprisen for en dag er typisk fra ca. kr. 4500 – 5000  + moms pr. dag.

Til den praktiske del af undervisningen, skal du være iført det obligatoriske udstyr som hjelm – kørerdragt – brandsikker undertøj m.v..

Til alle kurser vil Søgård Racingudstyr dog være tilstede med masser af udstyr som du kan købe på stedet. Derudover kan du også bestille det i forvejen på www.racingudstyr.dk

Praktikdelen starter med en teknisk kontrol, hvor vi gennemgår det sikkerhedsmæssige på bilen. Derefter checker vi styrthjelm og kørerdragt, som er obligatorisk.

Den første baneomgang foregår til fods for at lære banen at kende. Og derefter deles deltagerne op i to hold og kører derefter på skift med forskellige øvelser, bl.a. svingteknik – nedbremsningsøvelser – starter m.v. indlagt i løbet af dagen.

BestaaetDer vil altid være minimum tre rutinerede instruktører med masser af erfaring som nuværende eller tidligere racerkører til stede på den praktiske del. Der vil midt på dagen være indlagt en pause, hvor du får frokost – sodavand og kaffe.

Praktikdelen afsluttes med at køre to heat, hvor man skal vise en dommer fra DASU, at man kan begå sig som banekører i et rigtigt motorløb.

Licens

Efter kurset, skal du betale og bestille din licens på DASU´s hjemmeside. Medlemsservice  LICENSBESTILLING

Husk ved licensbestilling, at brugernavn er dit DASU medlemsnummer / ID nummer.

Priserne kan du se nedenfor.

Når du så har modtaget din licens, kan du tilmelde dig til et motorløb.

Hverken licensen eller medlemskontingent til din klub er indeholdt i kursusgebyret!

 

Medlemskab DASU-klub

Ca. 600 kroner alt efter hvilken klub der er tale om.

B-licens (gælder kun i Danmark ) 2017 priser

425 Kroner

B-over 18 med starttilladelse i EU 2017 priser

800 kroner