Home Info
I Danmark findes der et stort udvalg af motorsport man kan dyrke.
Karting, Offroad banesport, Rally, Drifting og mange flere.
Fælles for dem er at man skal have en licens for at kunne deltage i konkurrencerne (Løb)
For at komme ud og køre Asfalt banesport som vi kender det fra Super GT, TCR, Le Mans, Formel 1 osv. skal man have en Banelicens!
Banelicensen (Også kendt som B-Licens) er et krav for at køre danske banesports løb.
Det er et krav fra Dansk Automobil Sports Union (DASU) at kører består en teoretisk prøve samt deltager i mindst 200 minutters praktisk undervisning på en racerbane før at de deltager og består en praktisk prøve der overvåges af en DASU dommer.
Som sagt skal man gennemføre en teoretisk og praktisk prøve.
Begge dele er noget vi hjælper dig med!
Vi afholder undervisning online hvor vi klæder dig på til den teoretiske prøve – Og fra 1985 og til i dag har vi holdt vores dumpeprocent på under 1% !!
Efterfølgende afholder vi en praktisk undervisning hvor vi lærer dig at køre efter Safety Car, at lave rulle starter og stående starter, træner dig i flag signaler og hvordan du skal forholde dig til dem, og gør dig klar til den praktiske prøve sidst på dagen.
Du må ikke være frakendt retten til at have kørekort.
Det vil sige, at har du kørt for stærkt på offentlig vej og har fået taget dit bil/traktor/lastbil eller knallert kørekort, i 2 år. Kan du ikke få licens før de 2 år er udløbet.
Du skal være mindst 14 år, eller fylde 14 i det år racerskolen ligger.
Det vil sige, at ligger racerskolen i April 2024 og du fylder 14 d. 31 December 2024, kan du godt komme på racerskole.
Den teoretiske undervisning foregår i de trygge rammer du vælger da vi holder det online.
Det er et krav at du har en microfon og et webcam der virker så vi kan se og høre dig.
Ellers er det helt op til dig hvordan du ønsker at tage notater mv. Vi sørger for at få dig godt igennem.
Til den praktiske undervisning som foregår på en racerbane, skal du have følgende med:
Bil (Gade bil eller racer bil)
Hvis du kommer i din gade bil, skal du for din egen skyld tjekke om din forsikring dækker hvis du er i et uheld. – Racerskoler.dk er ikke ansvarlig for nogle skader der måtte opstå på din bil.
Hvis du kommer i din eller en lejet racerbil, skal du sørge for at den ikke støjer mere end 90 dB ved forbikørsel, samt at seler og andet sikkerheds udstyr er fuldt funktionelt.
Hjelm, Køredragt og sko kan lånes til arrengementet, men medbring gerne hvis du har dit eget udstyr.
Du skal køre ca. 200 minutter!
Så sørg for at have benzin/diesel/strøm nok med hjemmefra til at kunne køre hele dagen.
Og at din bil har fået tjekket bremser, olie, væsker mv. Der er trist at måtte køre hjem uden at kunne gennemføre racerskolen.
Sørg ligeledes for at DU er i topform, spis ordentligt dagene op til, drik masser af vand og gå tideligt i seng dagen før.
ALLE Danske asfalt bane klasser!
1600 Challenge, Danish Endurance Challenge, Nordic 4, Legend Cars, Special Saloon Cars, Seven & Arion Racing, Super Cup, DS3 Cup, TCR, Historisk, Youngtimer, Super GT
Og mange, mange flere til national løb i udlandet!
Hvis ikke du har fundet svaret på vores hjemmeside, så find vores kontakt oplysninger her